Parcelforeningen Toftholm
Skovlunde - byen, hvor man lever
Parcelforeningen Toftholm er en grundejerforening beliggende i Skovlunde Syd. Foreningen blev stiftet den 2. marts 1948. Fra 1948 til idag har området udviklet sig fra en pløjemark til et fuldt udbygget villakvarter med mange huse i millionklassen. Området er meget attraktivt, tæt ved store indkøbscentre, kun 12 km til Københavns centrum og tæt ved store rekreative områder.
Parcelforeningen Toftholms formål er at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med deres ejendom over for de offentlige og kommunale myndigheder, samt forestå arrangementer af interesse for medlemmerne.
Eventuelle kommentarer til hjemmesiden kan mailes til webmaster
Belinda Jeppesen på webmaster@gftoftholm.dk
Husk at skrive din adresse.
Nyheder
6. marts 2024:
Avisen er omdelt i jeres postkasser og lagt på hjemmesiden. I avisen indkaldes alle til generalforsamlingen den 21. marts 2024 i Skovlunde Medborgerhus.
Efter generalforsamlingen kommer Ballerup kommunes planchef René Friis Hansen og trafikplanlægger Malene Skagge Arvid og fortæller om Planstrategi 2023 med fokus på Skovlunde og bæredygtig transport.
I forbindelse med omdelingen af avisen/indbydelse til generalforsamlingen har vi konstateret, at der desværre er rod i de navne der står på avisen på 2 veje, nemlig Toftholmvænget og Kløvertoften.
Hvis I har fået en avis med et andet navn på end jeres, skal I ikke gøre noget, men betragte den som jeres avis/indkaldelse til generalforsamlingen.
Bestyrelsen beklager fejlen.
22. marts 2023:
Som lovet spørgsmål og svar fra foreningens informationsmøde med Vestforbrændingen den 3.1.2023. Læs her.
16. december 2022:
Se Vestforbrændigens udrulningsplan via dette link. Indtast din adresse i søgefeltet, tryk på den røde markering og læs info-boksen.
21. maj 2021:
Plettet voldsnegl - kender du den? Haveejernes nye plageånd. Læs mere om Plettet voldsnegl ved at klikke her.